Hovpleje!

Dårlige hove kommer enten af dårlig pleje, genetik eller en kombination deraf. Dårlig pleje er både dårlig hygiejne og manglende, eller ukorrekt beskæring.

Hygiejnen i stalden kan du optimere ved at bruge strøelse med stor sugeevne. Spåner, tørv, hamp eller træpiller og stalosan som descinfektionsmiddel. Mug ud hver dag og drys stalosan på underlaget 1-2 gange om ugen hvis du sjældent muger i bund (madras). Rens hovene hver dag når hestene er kommet ind, så kan de også tørre i dragtgruberne.

Manglende beskæring gør hovene deforme. De flækker og knækker. Har hesten meget stærkt horn vil hovene blive meget lange inden de begynder at gå i stykker. De vil slå sprækker lodret flere steder og hovvæggen vil løsne sig langt op. Hovene vil nærmest splatte ud, og de store stykker vil brække af med tiden. Det er smertefuldt for hesten når store stykker af hovvæggen løsner sig og brækker af.

Hestens værdi forringes meget når hovplejen ikke er iorden. Manglende beskæring igennem opvæksten kan resultere i skævheder og forkert slitage i kroppen. Det nedsætter holdbarheden og levealderen betragteligt. Det tager mindst 1 år at få rettet op på forsømte hove.

Pleje af hovskæg!

Heste med hovskæg har ofte mider/skab i benene. Al kløe, stampen, gnubben osv. skal tages MEGET alvorligt.

Jo hurtigere man iværksætter en behandling, jo større chance er der for, at man kan komme problemet til livs.

Det mest effektive er Sebacilvask af benene + Frontline pour-on i man, hale og langs rygraden, hvis hesten har tendens til at klø man og hale.

En strategi er behandling før sommergræs og når de kommer på stald om natten igen i oktober + en omgang lige omkring nytår. Hver behandling består af 3 gange vask med 1 uges mellemrum. Det vil sige at hver hest vaskes 9 gange på et år.

Sebacil fås på recept hos dyrlægen, og skal blandes med 2 ml pr. liter vand.

Vask hestens ben i varmt vand og med sulfo/opvaskemiddel der affedter og renser skrapt. Vigtigt er det selvfølgelig at skylle grundigt, så al sæben kommer ud.

Derefter bruges ca. 10 l Sebacilblanding pr. hest som påføres med svamp eller en stiv børste.

Efter påførsel må man IKKE skylle benene igen - det skal blive siddende.

Når hesten har mider/skab så går der lang tid før man rent faktisk ser symptomer på det. De er af mikroskopisk størrelse, og lever under/i huden - så det er først når de har været der længe, at man kan se og mærke fortykninger og fedtede hvidlige belægninger på huden. Hesten vil begynde at klø sig og der kommer sår.

Behandler man ikke hurtigt, så kommer der typisk arvæv i koden, bagpå kodeleddet og lige over dette, og foran på piben samt foran på haseleddet.

Er skaben først synlig på hesten, så skal man fortsætte med ugentlige behandlinger, indtil alle tegn er borte (bortset fra arvævet der aldrig forsvinder)

Pigoil !

Traditionelt har skotske og engelske ejere af Clydesdale og Shireheste anvendt pigoil og pigoil-paste til forebyggelse og helbredelse af mug og skab. Det er stadig muligt at købe produkterne I England.

Pigoil-paste anvendes ved påsmøring hver anden dag, 3-5 gange. Derefter burde sår og mindre sår være væk.

Pigoil, der er et rent olieprodukt, anvendes ca. 1 gang ugentligt og påsmøres med pensel I et tyndt lag. Olien har den virkning, at den “kvæler” utøj og forhindrer til dels, at fugt trænger helt ind til huden. Det er en stor fordel af vedligeholde ugentligt, end at vente til problemet er opstået og så skulle igang med en egentligt behandling.

Er der noget en Clydesdale ikke må få?

Stivelse i form af korn og majs, samt sukkerholdige produkter skal man være varsom med. Hvis man ikke har mulighed for at give store mængder grovfoder og dermed dække det meste af energibehovet, så må man blande små mængder korn med grove fodermidler som roepiller og lucerne/snittet tørret græs. Det er også en god ide at give fedt i form af olie. Generelt kan man sige at en Clydesdale skal have foder der er fiberrigt og fedtholdigt og stivelsesfattigt.

Hvor meget spiser en Clydesdale?

En Clydesdale spiser ca 2% af dens kropsvægt i foder om dagen. Dvs en hest på ca. 1.000 kg skal have 20 kg grovfoder (hø/wrap) om dagen + vitamer og mineraler som oftest gives i form af kraftfoder/müsli.

Hesteracer med meget hovskæg kan være særligt følsomme overfor meget protein i foderet.

Clydesdale fodres ofte med enorme mængder grovfoder i form af wrap og hø, og dermed får de deres proteinbehov dækket af grovfoderet alene.

Hvis man giver flere proteiner eks. i form af lucerne eller soyaskrå, så kan huden i koderne blive irriteret og rød. Huden vil tørre ud og sprække, og dermed har bakterierne fri adgang og mukken opstår.

Roepiller er godt!

Roepiller er et restprodukt efter udvinding af sukker fra roer. De indeholder mange tungt fordøjelige fibre og alligevel meget reel energi. De ligger på grænsen til at være et grovfoder, og de må derfor betragtes som det ideelle kraftfoder.

De tungt fordøjelige fibre lader maven arbejde i mange timer efter fodringen. Alle ved at hestens fordøjelsessystem er følsomt, og roetrevlerne øger de sunde bevægelser i mave og tarmsystem. Derfor nedsættes risikoen for kolik og forstoppelse.

Roepiller er ideelle til koldblodsheste og halvblodsheste fordi de ofte ikke tåler de hurtige kulhydrater i havre. De bliver opfarende, overenergiske og svære at håndtere.