Forside/Home

Siden er sidst opdateret d. 3/1 2021


Indkaldelse til Generalforsamling


Clydesdale.dk indkalder hermed til generalforsamling d. 14. februar 2021 kl. 14.00 i foreningens lokaler i Slaglille-Bjernede Foreningshus, Bjernedevej 27, 4180 Sorø.

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

  1. a) Valg af dirigent.
  2. b) Beretning fra formanden om foreningens virksomhed i det forløbne år.
  3. c) Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
  4. d) Fastsættelse af kontingent.
  5. e) Planer for foreningen for det kommende år.
  6. f) Valg af formand (lige år)

    Valg af næstformand (ulige år)

    Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer    

    Valg af op til 2 suppleanter.

  1. g) Valg af bilagskontrollant og suppleant.
  2. h) Indkomne forslag.
  3. i) Eventuelt.

 

Forslag skal være foreningen i hænde senest d.31. januar 2021, gerne på e-mail: clydesdale.danmark@gmail.com

Endelig dagsorden med bilag/regnskab vil blive udsendt ca. 1 uge før generalforsamlingen.

Tilmelding gerne via facebook eller på ovenstående e-mail.

HUSK: Kontingent skal indbetales inden generalforsamlingen for at have stemmeret. Personligt medlemskab kr. 250,- familie medlemskab (kun 1 stemme) kr. 400,-

Kontingent kan indbetales via MobilePay til Thomas Ljungdahl på 28863204.

 

Vi glæder os til at se jer J

Clydesdale.dk

 

PS: Hvis Covid-19 restriktionerne forhindrer afholdelse af Generalforsamlingen, meldes evt. ny dato ud !




Månedens hest. 

Månedens hest, er billeder af medlemmernes egne heste, og taget ud af deres hverdag. 

Denne måneds hest, hedder Fattiggaarden Kris. 

Kris er født i maj 2020 og er ejet af Fattiggaarden Clydesdales, Kristina og Jens Pedersen. Han er efter Herkules Enterprise og Fattiggaarden´s Rose.    

  


Om os.


Clydesdale.dk blev etableret i 2009 under navnet Clydesdale Horse Society, Danmark. Vi er en forening for alle med Clydesdale heste eller med interesse for racen i øvrigt. Foreningen styres af en bestyrelsen der vælges på den årlige generalforsamling blandt medlemmerne.

Clydesdale.dk arbejder målrettet for at udbrede kendskabet til hesteracen Clydesdale i Danmark, bla ved at være en udadvendt aktiv forening, fremvise heste, samt afholde årligt “show” og andre medlemsaktiviteter.

Vi ønsker at Clydesdalen vil blive en efterspurgt race til brug som både ridehest og kørehest, idet den er yderst velegnet til begge formål grundet dens meget rolige sind.

Clydesdale.dk vil til enhver tid følge Clydesdale Horse Society Skotland´s fastsatte avlsmål og anvisninger. Derudover hentes inspiration og viden fra vores kontakter i Skotland og udlandet i øvrigt.

Hos os er du altid velkommen, også hvis du er nysgerrig på at vide mere om racen, eller komme og se nogle af medlemmernes heste og få en god snak.